For mig har det altid været lidt af en gåde… 

At have åndelig kontakt er for mig, mere naturligt end at trække vejret, eftersom vi selv er, og alt er, ånd.
Alle mennesker fødes ind i denne verden som ren ånd. Alligevel kan en skepsis være så stor, at man ikke “tror” på den åndelige verden. Fred være med det, men hvordan kan man så tro på sig selv? For ånden er jo netop alle og enhver? 

Jeg spurgte min åndelige guide, Skt. Laurentius, og via min klarfølelse og klarhørelse fik disse svar i en samtale med ham i den meditative tilstand:

“I din bevidsthed vides det, at det er sådan. Viden som du kan videregive. Men viden kommer af alle de sanseindtryk der opstår hos det enkelte individ, deraf er bevidstheden skabt. Man bliver bevidst om en viden, som allerede forelægger, da alt allerede er til og derved skabt. At vide er derfor blot information  lageret i individets opfattelse i bevidstheden. Deraf kan du have en viden, men også møde et menneske, der har en anden viden. Og selvom den viden kommer af det samme, er det en ny viden, da viden påvirkes og farves af opfattelsen i bevidstheden. Så viden er det der kan videregives, såfremt bevidstheden hos det andet menneske, selv vælger at tage imod den viden. Deraf kommer skeptikere, der har en viden lageret. En stålfast viden, som ofte ikke kan ændres, medmindre der opstår egne oplevelser i bevidstheden, således at ånden genkender den struktur af bevidst, som den allerede er bevidst om.”

Lægges der så låg på det i mellemtiden? 

“Der skabes erfaringer, der er brug for hos individet. Erfaringer som skal læres i det materielle liv, med visheden om at jeg’et ikke er en del af åndeligheden. Således skabes der erfaringer om det menneskelige, mens det bevidste åndelige ikke er til stede i bevidstheden, men som lagres i det ubevidste, da alt hvad vi lagre i systemet udspringer af ånd. Hos det enkelte individ ændres bevidstheden så, hvoraf en ny viden lagres, og deraf taler man om, at blive omvendt.” 

Omvendt? Mener du at skeptikeren så tror? 

“Kære ven. Al tro er bevidstheden om den viden, der læres. Så når man bliver omvendt, formår det skeptiske individ at få den selvindsigt, ikke blot synet af den åndelige verden, men kan derved mærke sin egen ånd, og derved kommer der en åbning.” 

Hvad så med dem, der mener at noget skal være mere konkret? Fx en information om en afdød? 

“Konkret. Intet i det astrale er konkret, hvorfor jeg finder dit spørgsmål interessant.
På materien findes en konkret holdning. Alt eller intet. Enten er det, eller også er det ikke.
Der findes ikke et mellemstadie, hvilket alt er. Og ja ja, nu ved jeg du vil spørge hvad det mellemstadie er. Forestil dig en gang: En mand har viden om, at han brænder sine fingre på komfuret. Mandens hustru, har viden om at hvis hun har beskyttelse mod huden på fingrene, brænder hun sig ikke. Dette er mellemstadiet.  Viden der er til stede, men som ikke er bevidstgjort endnu, som den enkelte kan besidde og som andre ikke besidder. Og deri lægger udviklingen.” 

Ah.. Så en skeptiker kan kun blive “overbevist”, såfremt han eller hun selv vælger det, og får den viden ind i sit system, via viden fra en anden person? 

“En skeptiker, vil lagre sig viden, idét at opfattelsen af det tidligere bevidste tør rykkes ved, og deraf er der lang vej for de fleste. Selv dem, der mener at tro.” 

Hvad mener du? 

“Først når man tør kigge ind i sin egen ånd, kan der bevidsthedsændres og skabes en ny opfattelse. Og langt de fleste er ikke der endnu. Men det kommer. Men hele momentet med tiltalen skeptiker, er blot en illusion. En opfattelse, som flere dog deler, selvom den er ikke-eksisterende.” 

Så der findes ikke skeptikere? 

“Der findes mennesker, der anser sig selv for at være skeptisk. Men det er blot angsten for at se dem selv i øjnene, det dækker over”. 

Så hvad kan man gøre for den slags mennesker? 

“Først når de selv vælger at bevidstheden og opfattelsen kan ændres, vil de kigge dybt ind i ånden og være sande. Dette arbejde skal gøres af individet selv. Du kan velsagtens skubbe en mand igang med at løbe. Men han skal selv sætte foden frem for at komme igang, ellers falder han og du vil opleve projektion i form af: “Hvorfor skubbede du mig??”, da det er det lærte hos individet, at hvis noget ikke er godt, må det være dårligt. Alt eller intet.”