Dette blogindlæg handler om forskellen på holdning og konklusion af noget reelt. Det handler om fup og fakta, og hvordan ordvalget kan have en betydning for, hvordan du må udtale dig.

Der findes brodne kar indenfor alle brancher. Også indenfor den “spirituelle” branche. Men hvis jeg begyndte at gøre mig herre over, hvem jeg mener, ikke er reelle, hvem ville jeg så være? For hvorom alting er.. Hvem har så det endelige svar og den endelige sandhed? For sandheden, hvad er den?

Derfor forholder jeg mig udelukkende til fakta i dette indlæg.

Lad mig starte med at sige, at jeg i min tid som clairvoyant, har prøvet flere gange, at blive kaldt “svindler”.

“Noget af det værste jeg har oplevet var en herre, der fandt vej til min personlige facebookprofil for en del år siden, og skrev at jeg burde komme i en gabestok til offentlig skue for at blive spyttet på. Eller dengang jeg ved en offentlig klarsynsdemonstration som 19-årig fik af vide af en beruset herre, som rejste ved det første budskab, der skulle leveres, at jeg var fupmager, og at han ville slå mig ned, næste gang han så mig.” – Sebbastian Lorantius.

– Jeg synes selv, at jeg har en rimelig lang lunte. Men hvis det kommer til trusler eller lignende, så sætter jeg grænsen. Jeg går meget op i respekt, og at behandle andre, som jeg selv ønsker at blive behandlet, ligesom jeg har en høj retfærdighedssans.

Fakta er, at clairvoyance ikke kan dokumenteres, da det oftest er præget af indre oplevelser, og derved mentalt. Så rent videnskabeligt findes der på nuværende tidspunkt ikke noget belæg for dette.

Der er i over 100 år forsket videnskabeligt i både clairvoyance, medieskab (mentalt & fysisk kontakt til ånder) og healing, i både udlandet og Danmark. I Danmark har det dog primært været det fysiske medieskab der blev forsket i, for snart 100 år siden via det fysiske medie Einer Nielsen: Videnskabsfolk forskede i ånder.
– Derudover er der forsket meget i meditation. Og meditation har vist sig at være vejen frem for de fleste clairvoyante, da man via meditation opnår en ro, så nervesystemet og amygdala (krybdyrhjernen der reagerer på overlevelse og fare), langsomt slapper af, så sanserne aktiveres, også de ikke-fysiske sanser, som clairvoyante bruger: Klarfølelsen, som er følelsen af noget, fx. hvad klienten gennemgår lige nu, eller følelsen af en tilstedeværelse. Klarsynet, som giver indre billeder, fx. af symbolsk betydning der skabes via den kreative hjernehalvdel, eller billeder af hvordan fx en afdød så ud. Klarhørelsen, hvor fx ord eller sætninger kan komme for det indre øre, eller som en tanke. Altså alt sammen indre oplevelser, der påvirkes af opfattelsesevnen, da der skabes ro i det limbiske system, der også er kendt som den følelsesmæssige hjerne, og derfor giver det mening, når en clairvoyant siger: “Jeg føler, at…”.

Så på denne måde går meditation ind og stimulerer sanserne som clairvoyant, som gør at den clairvoyante kan ligge hjernen lidt på hylden og ikke tænke, men blot fornemme/føle, se og høre. Der er lavet undersøgelser, der viser at meditation går ind og skaber en rolig, stabiliserende energi i hjernen, hvoraf der er målt hjernebølger, der svinger på en lavere frekvens. Så helt videnskabeligt set, sænkes hjernebølgerne under meditation, og vi er mere i kontakt med det ubevidste og de ikke-fysiske sanser. Og derved opstår en tilstand, hvor der kan videreformidles energi, fx. healing eller budskaber fra den åndelige verden.
Her kan du læse mere om, hvad der sker under meditation: Meditation forandrer vores hjerner.
– Måske kan clairvoyance en dag videnskabeligt bevises, indtil da må vi dog forholde os til, at det er præget af opfattelsesevnen, som også har vist sig at være forskellig fra person til person. Så at du opfatter noget som fup, er ikke nødvendigvis sådan det reelt set er, eftersom at en anden ikke nødvendigvis deler samme opfattelse.

Nu hvor vi har fakta på plads, er det tid til at få styr på fuppen ved clairvoyance.

Som tidligere nævnt, er clairvoyance præget af opfattelse. Og hvis du oplever at noget er fup, så er det ikke fup. Så er det en personlig holdning, der er præget af din opfattelse. Og hvis en anden oplever, at noget er sandt og rigtigt, og ikke fup, så er det ikke klassificeret som fup, men heller ikke noget der er videnskabeligt bevist, men udelukkende præget af opfattelsen.

Men hvornår kan vi så kalde det for fup eller svindel eller humbug eller lignende ord? Sandheden, som bekendt jo er ilde hørt, er at det kan vi ikke. Og vi MÅ ikke. Vidste du, at hvis du kalder en clairvoyant for fupmager, så begår du en lovovertrædelse? Jeg ved det. Det lyder lidt vildt, men det er sådan det er.

Det er nemlig fakta. Det er sådan, at vi må ytre os i Danmark, med vores personlige holdning og opfattelse, men vi må ikke beskylde andre for at fuppe. For at fuppe er lovovertrædelse, og derved beskylder du en clairvoyant for at overtræde loven, men hvor er belægget for det? Fakta er, at der ikke findes belæg for at det er fup. Men fakta er også, at der heller ikke findes belæg for, at det ikke er fup.

– Så i princippet kan du straffes med bøde, hvis du beskylder en anden for fup, men uden at have belæg for det.
For nogle kan dette være svært at forholde sig til, så her er et link, der kan forklare det:
Injurier – Pas på hvad du siger eller skriver om andre… Det kan koste dig dyrt!

Så selvom du i arrigskab efter en dårlig oplevelse hos en clairvoyant, beskylder vedkommende for at være svindler, eller blot hvis du vil til bunds i clairvoyantes “plattenslageri” fordi de “narre folk”, så må du ikke ifølge lovgivningen gøre dette, men derimod må du godt ytre din personlige opfattelse, fx. “Jeg tror ikke på det, fordi at…”. Igen er vi ved opfattelse.

Så hvad vil jeg sige med det her?
– Først og fremmest vil jeg forholde mig til fakta. For i søgen efter svar, kan der være brug for lidt rationel tankegang. Men i den rationelle tankegang, kan der også være så meget fastlåst opfattelse af en bestemt ting, at man ikke forholder sig rationelt til tingene.

For hvorom alting er, er der, når alt kommer til alt, ingen af os der har det endegyldige svar.

Og efter min opfattelse, er det dét, vi skal hjælpe hinanden til at forstå. Vi skal lære af hinanden. Og ved at bruge vores empati og sympati, kan vi måske lære noget af andre. Forestil dig livet som et stort skuespil uden manuskript. I skuespillet har du medspillere, som karakteren, du spiller, har brug for at have omkring sig, for at kunne udvikles undervejs og blive den bedste udgave af sig selv.
Og det er efterhånden også bevist, at ét menneske ikke kan redde hele verdenen. Men hvis et menneske gør en lille forskel, kan dette rykke noget i det store, hele billede, med en dominoeffekt. På den måde, er det fuldstændig op til dig, om du beslutter at bruge din energi på at sige “Pyt skidt” i livet eller vælger at pådutte andre mennesker dine egne, personlige holdninger. Uanset hvad, er det dog vigtigt, at du forholder dig til fakta undervejs og rationelt til det. God fornøjelse på “livets vej” 🙂

Kh. Sebbastian
www.SebbastianLorantius.dk