Om universet og hvad vi tror, vi ved

Mit arbejde handler det ikke om tro. Det handler derimod om at føle og sanse, og at være bevidst. Men hvad er vi egentligt bevidste om?
Det interessante i det her er, at ingen af os har svarene. Netop når vi tror, vi ved noget, udvikles denne viden, således at vi opdager noget nyt, og vi derved ingenting forstår.

Et eksempel ift at vide: Nogle gange i mit arbejde som clairvoyant, har jeg mødt mennesker, som stiller sig skeptiske overfor det, jeg laver. Og det er da fornuftigt at være skeptisk. Men oftest er argumentet, at det ikke kan bevises.
Nej, det er korrekt. Men hvad kan det?
Lad os tage universet som udgangspunkt.. Dens opståen bygger på forskellige teorier, som hele tiden udvikles og udvides, og derved kommer der nye teorier, der skal undersøges.

Så når alt kommer til alt… Hvordan universet opstod, kan på nuværende tidspunkt ikke videnskabeligt forklares, på trods af utallige teorier, selv efter milliarder af år.
Så hvordan kan vi tillade os, at være påståelige omkring hvad der kan videnskabeligt bevises, og hvad der ikke kan, når udviklingen i naturvidenskaben er en konstant rotation, der hele tiden finder frem til nye “resultater”, som atter erstattes af nye resultater endnu en gang?

Sandheden må være, ifølge min teori, at ingen af os kender svarene. Hverken om universet, om sindet eller om åndelig kontakt, eller noget fjerde.
Så hvad kan vi bruge det til? Jeg tror på, at det kan hjælpe os til at accepterer og respekterer andres syn på verdenen med visheden om, at ingen af os har de endegyldige svar, og så tage de teorier, værktøj i værktøjskassen og synspunkter, der stemmer overens med vores eget, ind og gøre det til en del af os, som kan danne en bevidsthed, som derfor gør os til mere bevidste mennesker.

– Sebbastian Lorantius ©