Hvis nu vi legede, at de oplysninger der kom frem under en session, var oplysninger som en clairvoyant eller et medie udelukkende opfangede fra klienten.. Ville der så være åndelig kontakt? Højst sandsynligt ikke. Men hvad så hvis informationen der kommer, ikke er noget der ligger som en del af klientens bevidsthed?

I år er det 12 år siden, jeg begyndte at lave “sittings”/sessioner med mennesker, som enten ønskede clairvoyance eller afdødekontakt. Og lad os lige få det på plads med det samme:

• En clairvoyant arbejder med clairvoyance, som er rådgivning/vejledning til klientens liv, hvor her-og-nu-situationen bliver sat i fokus, og hvor den clairvoyante måske opfanger nogle ting fra klientens fortid, og så fortæller om fremtidige muligheder, via de åndelige vejledere/guider. 
• Et medie/medium arbejder med afdødekontakt, og lader de afdøde komme ind i energifeltet, som mediet arbejder i, for så at modtage evidens på tilstedeværelse, som er informationer som klienten gerne skal genkende, for at man ved “hvem der er igennem”. Derefter vil den afdøde komme med budskaber, som bekræfter at denne stadig følger med i sine efterladtes liv. 

Ind i mellem har jeg klienter, som kommer til en clairvoyance og meget gerne vil have afdødekontakt. Dertil må jeg fortælle, at der er forskel på afdødekontakt og clairvoyance, så hvis der nu ikke er tid nok til begge ting; Hvad ønsker klienten så, som hovedfokus?
– Det er nemlig en misforståethed at en clairvoyant laver afdødekontakt, og at et medie/medium “fortæller om fremtiden”.
Under clairvoyance er de åndelige guider til stede, som kan vejlede og guide i livets rundkørsel. Det gør de afdøde ikke, andet end at de kan fortælle om deres egne holdninger og meninger, eller måske fortælle, hvad de selv ville have gjort.
Alle der fungerer som medier kan dog godt lave clairvoyance, uden det er en force, men alle clairvoyante kan ikke nødvendigvis lave afdødekontakt. Så man kan altså sagtens være clairvoyant, uden at være medie/medium, men man kan ikke være medium, uden at være clairvoyant.

Nu ved du, hvorfra informationerne under en session kommer fra:
Fra klienten selv, fra de åndelige guider og fra de afdøde.

Men.. Fra klienten selv? Vil det altså sige, at den clairvoyante blot taler klienten efter munden, og siger det som vedkommende gerne vil høre? På ingen måde!

Under hver en session, handler det om energi. Det betyder at der skal være de allerbedste forudsætninger rent energimæssigt, som overhovedet muligt, for at klienten får mest udbytte af en session. 
Det betyder blandt andet at den clairvoyante/mediet skal være i balance, både fysisk og psykisk, men også at forholdende er i orden; Fx. at der ikke er for meget forstyrrelse, for meget støj mv. i lokalet, som sessionen foregår i, ligesom klienten helst skal være rolig og afslappet. Det betyder at hvis klienten fx. er meget, meget nervøs for sessionen, eller måske endda frygter den, eller er stresset, er påvirket, eller selv vil sætte dagsordenen med hvilken information der skal komme og fra hvem, så påvirker det energien og derved kontakten. Oftest vil den clairvoyante/mediet have et meget sensitivt nervesystem, så det betyder at hvis der er uro enten i/omkring lokalet eller i klienten, så kan den clairvoyante/mediets energi blive påvirket deraf.

Under clairvoyance “mærker” clairvoyanten klienten, eller måske endda “scanner” klientens energikrop, hvor den clairvoyante fx. kan mærke ubalancer som stress eller lignende hos klienten, for at få et billede af hvor klienten er her og nu i sit liv. Det betyder også at clairvoyanten via denne indføling måske kan mærke klientens barndom, mærke vrede rettet mod en forælder eller lignende, fordi clairvoyanten kan mærke det via klientens energikrop, også kaldet auraen. Lad os sige at den clairvoyante mærker en følelse af sorg. Og via denne følelse henvender clairvoyanten sig til sin guide, som måske fortæller den clairvoyante, at klienten lige er kommet ud af et forhold, for eksempel. 
Og via den selvsamme guide kan clairvoyanten så vejlede og guide klienten i denne proces, og hvis klienten er “heldig” får den clairvoyante måske også “adgang” til en fremtidig mulighed i form af en ny, opblomstrende kærlighed. Det er dog udelukkende en mulighed, og ikke den endegyldige sandhed, da vi altid har vores egen frie vilje. 

Sådan vil en clairvoyance oftest foregå. Men hvordan kan man vide sig sikker på, at clairvoyanten ikke blot fortæller om klientens ønsketænkning? Først og fremmest: En trænet, dygtig clairvoyant kan skelne mellem ønsketænkning og reel vejledning fra guiderne. Derudover, ville det være telepati (tankeoverførsel, forf.), hvis clairvoyanten skulle opfange klientens ønsketænkning. Og at være clairvoyant er ikke lig med at være dygtig til telepati. Jeg personligt er elendig til det, medmindre det drejer sig om nogle meget, meget få nære relationer til mig.

Så hvordan kan man vide, om en clairvoyant blot opsamle informationen fra klienten, eller om der er reel kontakt med åndelige guider? Først og fremmest vil clairvoyance oftest være en god bekræftelse af det, man allerede ved i forvejen, da vi som regel altid er på rette spor, blot så længe vi bruger vores mavefornemmelse. Men validiteten af clairvoyantens ord vedrørende de fremtidige muligheder kan ses, hvis clairvoyanten nævner en mulighed eller information, som man ikke selv havde i tankerne. Lad mig bruge et eksempel:

For efterhånden otte år siden havde jeg en klarsynsaften i Jylland.
En kvinde spørger ind til sit arbejde, og arbejder i forvejen med noget administrativt/praktisk arbejde. Jeg fornemmer kraftigt, at hun ville være god til mennesker, og specielt børn, hvilket jeg fortæller hende. Hendes reaktion er: “Jeg skal **** ikke arbejde med børn!” Jeg husker hende som have meget, meget modstand på dette budskab. 

Det interessante ved det, er at selvsamme kvinde et halvt år senere, sender en besked til mig på Facebook, hvor hun fortæller, at hun af uransagelige årsager er havnet i et job.. Med børn! Og hun holder virkelig af det! 

Her kunne det tænkes, at jeg “havde været heldig” og havde “gættet rigtigt”, men kvinden havde end ikke tænkt på denne mulighed selv, og afviste den kraftigt.
Jeg har siden haft ufattelig mange af sådan nogle situationer, specielt også med gravide der har sagt: “Tjo, tja, njaar”, når jeg har fortalt om muligheden for at få flere børn, og i mange af disse sessions har det vist sig, at klienten har været gravid i et meget tidligt stadie (1-2 uger efter) under sessionen. Det er fascinerende, hvordan den åndelige verden arbejder!

Under afdødekontakt skaber mediet oftest et energifelt, som mediet og klienten sidder i sammen. Det gør at mediet også kan mærke klienten, fx. hvis denne er i stor sorg og måske ikke mentalt klar til kontakt, men hvis klienten er, så inviterer mediet klientens afdøde ind i energifeltet, og en efter en, vil de give sig til kende. Nogle afdøde er rigtig dygtige til at kommunikere, hvilket måske medfører at jeg får konkrete datoer for mærkedage, navne på den afdøde eller relationer, mv. Altså konkrete facts, der kan bevise livet efter døden, hvor kun klienten, der som den pårørende kan validere om der er kontakt eller ej. Denne form for medieskab kaldes for Faktuelt medieskab. Andre afdøde giver mig måske en følelse af hvordan de døde. Lad os sige, at en ældre mand kommer igennem; Jeg hører en hosten, føler at jeg får ondt i lungerne, og senere i sessionen siger han: “Kræft” eller viser mig måske et scanningsbillede med sorte pletter på lungerne. Andre afdøde giver blot en følelse af deres personlighed, eller viser måske hvordan de har boet, ligesom jeg kan få en lugt af roser eller en smag af alkohol i munden, hvis den afdøde har været glad for nogle af disse ting. Dette kan også være “beviselig” information, men går ind under kategorien Spirituelt medieskab, hvor den afdødes tilstedeværelse kan blive så klar og tydelig, at klienten måske endda selv er i stand til at mærke den afdødes tilstedeværelse. Den ene form for medieskab er ikke bedre end den anden, men grunden til at begge nævnes er fordi, det er vigtigt at mane til jorden, at der er forskel på mennesker, og derved også ånder. Nogle ånder er super dygtige til at fortælle om en særlig mærkedag, mens andre blot vil vise rundt i hjemmet. Og derudover har hvert medie også sine egne forcer og kompetencer. En er måske dygtig til at opfange navne, mens en anden nærmest er specialist i dødsårsager. 

Det betyder at de afdøde er ligeså forskellige i deres måder at kommunikere på, som vi fysisk levende er. Men til gengæld bliver den afdøde bedre gang for gang, efterhånden som den afdøde kommer mere og mere igennem. Derudover vil mediets guide altid stå og hjælpe de afdøde ordentligt igennem. I august 2017 lavede jeg et blogindlæg om åndelig kommunikation: Når ånderne vil noget andet – End du vil, som handler om vores forestilling om hvem der skal komme igennem, hvordan de afdøde skal komme igennem, og hvad de skal nævne. Men hvordan kan vi lige vide os sikre på, at der rent faktisk er kontakt, og at minderne ikke bare er “samlet op” fra klientens energi? Lad os bruge et eksempel:

Under hver en session er det en uskreven tommelfingerregel indenfor det spirituelle, at størstedelen af informationen gerne skal vække genklang og give mening. Gerne 80 %, mens de resterende 20 % måske giver mening på et senere tidspunkt. 
Når en information ikke giver mening, vil det oftest være en af de tre forskellige faktorer, der spiller ind over:
1. Klienten kan ikke huske informationen.
2. Klienten ved ikke noget om det nævnte.
3. Mediet opfanger og videreformidler informationen forkert.
– Et par gange under sessions har jeg oplevet, at der er blevet nævnt noget fra den afdøde, som klienten ikke har kunne genkende. Og her er det vigtigt som klient at sige: “Det ved jeg ikke,” eller “Det kan jeg ikke huske,” frem for: “Nej, det er ikke rigtigt,” medmindre man ved at det ikke er korrekt.
Senest havde jeg for nogle uger siden en kvinde til en session, hvor hendes afdøde far var igennem.
Faren nævner et smykke, som jeg beskriver. Klienten spørger ind til om det kan være et andet smykke, som hun så beskriver, og da jeg spørger faren holder han kraftigt fast i sin beskrivelse, og afviser at det er det smykke, som hans datter omtaler. Hun kan dog ikke relatere til det smykke, og jeg beder hende derfor tjekke op på det.
Et par dage senere modtog jeg en mail, hvor klienten fortæller, at hun nu har fundet det smykke, som faren nævnte, og at hans beskrivelse af det, naturligvis passer. 

Wauw.. Jeg bliver gang på gang fascineret over den åndelige verdens måder at kommunikere på. Og da jeg fik mailen fra klienten, sendte jeg en kærlig tak til hendes afdøde for at gøre et godt stykke arbejde for at komme igennem. For det vi skal have i mente, det er at vores afdøde altid gør deres ypperste for at komme klart og tydeligt igennem, og bruger en del energi på det. Så vi skal huske at takke dem.
Ovennævnte oplevelse er et fantastisk eksempel som bevis på liv efter den fysiske død. Selvom at den afdøde ikke nødvendigvis kommer med kolde facts som navn, efternavn, vejnavne, mv., så bekræfter de stadig deres liv i efterlivet. Og ovennævnte oplevelse er også et strålende bevis på, at der er kontakt med en ikke-fysisk tilstedeværelse, og at det ikke blot er en aflæsning af klientens energi, for hvis det var tilfældet, så havde klienten kunne huske det nævnte. Men eftersom at klienten ingen anelse har om det nævnte, så kan det bruges som eksempel i bevisførelsen på, at informationen kommer fra den afdøde selv.

Jeg nyder derfor når der kommer information, som sindet/bevidstheden hos klienten ikke er bevidst om på det givne tidspunkt, og som klienten så bliver bevidstgjort om senere hen. Ligeledes er det en fascinerende iagttagelse af hvordan åndekommunikationen fungerer, og endnu et tegn på, at nogle gange skal vi blot give slip på egoets behov for hvem, hvordan, hvilket og hvad. Hvad enten det er under afdødekontakt eller clairvoyance.
For når vi gør det, så lader vi spirits komme til, og så åbner døren til en verden, som vi måske ikke forstår, men hvor brikkerne i det store puslespil langsomt falder mere og mere på plads.

– Sebbastian Lorantius ©